Projectplace understøtter udbredelse af velfærdsteknologi i OdenseOdenses vision om at blive et internationalt anerkendt kraftcenter for udvikling, anvendelse og udbredelse af velfærdsteknologier skal realiseres inden år 2013. Målet er at skabe 100 nye projekter, 50 nye virksomheder og 500 nye arbejdspladser som følge af et nært og langsigtet samspil mellem erhvervsliv, forskning/uddannelse og den offentlige sektor. Som online værktøj til projektsamarbejde er Projectplace en vigtig medpassager på rejsen. Henning Seiding direktør for Welfare Tech Region i Odense startede sin kommunale løbebane for mere end 38 år siden, og er en mand, der brænder for projektorienteret og intenst samarbejdsrelateret socialt arbejde henover kommune- og landegrænser, hvor teknologi, digitalisering og borgerservice er i stadigt større fokus.
Et ambitiøst projekt, der kræver planlægning, styring og opfølgning” Vores mål frem til 2013 at skabe 100 nye udviklingsprojekter, 50 nye virksomheder i regionen og 500 nye arbejdspladser i den private sektor. Det kræver solide planlægnings-, styrings- og opfølgningskompetencer og -værktøjer”, uddyber Henning Seiding. ” Vi arbejder inden for firewall’en af Odense Kommune, og det vil være et bureaukratisk mirakel at få givet adgang til, at en samarbejdspartner i Bruxelles, som vi pt. arrangerer en af de største velfærdsteknologiske konferencer i Europa sammen med, gerne må køre på vores server. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Samtidig er det udelukket at sluse så mange mennesker ind på vores server, som allerede pt. arbejder målrettet på at få konferencen i september behørigt på skinner”.
Effektiv projektgennemførsel med ProjectplaceOnline værktøjet fra Projectplace er valgt som samarbejdsværktøj mellem de mange projektmedlemmer: “Det fungerer perfekt: 60 projektmedlemmer har konferencen AAL Forum kørende for fuldt blus med fuld nytteværdi, og parallelt er vi langsomt ved at bygge værktøjet op til også at omfatte porteføljeledelsen af Welfare Tech Region”, siger Henning Seiding. ” Projectplace er et fremragende projektværktøj. Det minimerer – for ikke at sige eliminerer – rejsetid og sikrer konstant tilgængelighed. Det giver os indblik i dokumenter og status, og det håndterer vores samarbejde online – uden at det kræver særlige it-kundskaber eller koster en formue”. “ Noget af det, vi med stor værdi har brugt nogle gange, er selve konferencedelen, for selvom vi både har Skype og kan bruge WebEx, er begge dele til tider lidt usikre, mens Projectplace fungerer fantastisk og grundet sin online tilgang virker hver gang – uden problemer. Jeg har været begejstret lige fra start og har stadig kun godt at sige”.
Fuld fart frem og fuld nytteværdi med Projectplace
”Det handler det om at introducere systemer, der er nemme for alle at bruge. Og her må jeg sige, at Projectplace er kommet for at blive. Det fungerer oven i købet så genialt, at man kan skifte mellem sprog – noget, vi sætter stor pris på, fordi vi arbejder både dansk og europæisk”.
”Med et online projektværktøj, der fokuserer på samarbejdet og interaktionen frem for udelukkende styring, mener vi, at der er banet vej for, at den offentlige sektor i Danmark fremadrettet kan fremvise succeser med digitalisering, så samfundet og dets borgere oplever et klart løft. Samarbejdet med Welfare Tech Region er et af de første – og for os meget store – skridt på vejen ind i nære relationer med den kommunale og statslige sektor”, aflslutter Henning Seiding
Læs mere om Welfare Tech Regions aktiviteter på www.velfærdsteknologi.nu
Information
Land
Danmark
Branche
Offentlig sektor
|