HSEQ i udviklingsprojekt
Talisman Energy Norway (Talisman) genåbner Yme-feltet i Egersund-bassinet ud for Stavanger. Talisman Energy Norway (Talisman) producerer olie og gas på den norske kontinentalsokkel. Talisman producerer ca. 40.000 tønder olie om dagen.
Sikkerheden er et meget vigtigt aspekt i offshore-branchen, og der er meget strenge krav fra de norske myndigheder på dette område. Hans Jacob Beck er ansvarlig for HSEQ-delen af Talismans projektorganisation for Yme-udviklingsprojektet. En vigtig målsætning er at sikre en struktureret og systematisk standard for alt vedrørende HSEQ i Yme-projektet.
Let at lære – let at bruge
Hans Jacob Beck havde gode erfaringer med Projectplace fra tidligere, og Talisman valgte Projectplace som deres projektværktøj efter en omhyggelig gennemgang af sikkerheden og driften i samarbejde med it-afdelingen.
– Det var vigtigt at involvere dem, selvom Projectplace hverken skal installeres på vores servere eller kræver service eller nogen form for vedligeholdelse.
– Udfordringen ved de fleste it-værktøjer er at få alle til at bruge dem konsekvent. En god dialog med it-afdelingen, kombineret med at Projectplace er meget nemt at bruge, betød, at implementeringen forløb helt glat, fortæller Beck.
– Fordi jeg allerede kendte værktøjet, introducerede jeg værktøjet for dem, der havde behov for det. En af de gode ting ved Projectplace er, at du ikke behøver at lede – alt er logisk og placeret der, hvor man forventer at finde det, fortsætter Beck.
Giver overblik og kontrol
– Som ansvarlig for HSEQ-arbejdet er det for mig især opfølgningsmulighederne i og gennemsigtigheden af Projectplace, der er nyttige, tilføjer han. Arbejdsplanen kan importeres fra MS Project eller oprettes direkte i Projectplace, så hele arbejdsplanen findes i Projectplace-værktøjet Arbejdsopgaver. Det er let at tildele opgaver og følge op på de opgaver, som projektmedlemmerne tildeles.
– Jeg er også glad for de automatiske statusrapporter til de ressourcer, der er ansvarlige for opgaverne. Jeg kan til stadighed følge det kommende arbejde og gribe tidligt ind med korrigerende tiltag om nødvendigt. Vi har en stor portefølje, fordi vi kører mange projekter. Det gør mit job nemmere, når synoptiske status- og porteføljerapporter kan kommunikeres, så jeg hurtigt kan få et overblik, tilføjer Beck.
Høje krav
– Dokumentationskravene er høje i sådan et projekt. Der foretages mange opdateringer og ændringer af mange forskellige mennesker. I sådan en sag er det vigtigt, at versionsstyringstiltagene er effektive, og at dokumenthistorikken er gennemsigtig. Når vi også implementerer, at alle brugere kan tilføje detaljerede kommentarer vedrørende de foretagne ændringer, har vi en meget omfattende og god dokumentation.
Samarbejde over hele verden
Yme er et typisk offshore-projekt på den måde, at det involverer mange mennesker, der er spredt geografisk. Boreplatformen er et globalt produkt med dele fra hele verden. Kommunikation og opdateringer sker let med Projectplace.
Projectplace er en SaaS*-løsning og er derfor tilgængelig overalt. Brugernes placering og tidsforskelle i forhold til arbejdstider er derfor ikke relevante. Alle har adgang til konstant opdateret dokumentation og en oversigt over de problemstillinger, der skal tages hånd om.
*Software as a Service
Vi er meget tilfredse med Projectplace. Det er et omfattende projekt, men projektværktøjet sikrer, at vi bevarer overblikket. Når vi bruger Projectplace, er det nemt at arbejde effektivt.
Hans Jacob Beck, ansvarlig for sundhed og sikkerhed,
Talisman Energy Norway AS